ost

Ostestykker

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk ostr.

Udtale

• IPA:  /ost, ɔsd̥/

Substantiv

ost fælleskøn

1. mejeriprodukt

Bøjning

    Bøjning af „ost“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ost	osten	oste	ostene
genitiv	osts	ostens	ostes	ostenes

Beslægtede ord og fraser

brie camembert gedeost hytteost ostehøvl ostemad

ostereje ostesandwich osteskive osteskorpe osteskærer ostesnack

ostesort ostesovs ostestang ostestof ostetrekant rejeost

rygeost skiveost

Oversættelser

Baskisk: gazta (eu) Engelsk: cheese  (en) Finsk: juusto  (fi) Fransk: fromage  (fr) Færøsk: ostur  (fo) Georgisk: ყველი  (ka) Græsk: τυρί  (el) Islandsk: ostur  (is) Italiensk: formaggio  (it) Japansk: チーズ  (ja)

Koreansk: 치즈  (ko) Luxembourgsk: Kéis  (lb) Nederlandsk: kaas  (nl) Portugisisk: queijo  (pt) Russisk: сыр  (ru) Spansk: queso  (es) Svensk: ost  (sv) fælleskøn Tyrkisk: peynir  (tr) Tysk: Käse  (de) Vestfrisisk: tsiis  (fy)

Kilder

• "ost" i Den Danske Ordbog

Svensk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA:  /ust/

Substantiv

ost

1. en ost

Bøjning

Bøjning af ost	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	ost	osten	ostar	ostarna
Genitiv	osts	ostens	ostars	ostarnas

Beslægtede ord og fraser

grönmögelost herrgårdsost hushållsost hårdost lyckost mjukost

osta ostaffär ostberedning ostbit ostborr ostbricka ostburgare ostbågar

ostdisk ostfluga ostform ostfralla osthyvel ostig ostkaka ostkant

ostkniv ostkräm ostkupa ostmacka ostmask ostmassa ostskalk ostskiva

ostsmörgås oststång ostsås ostvassla ostämne prästost rivost ysta

Kilder

• ost i Svenska Akademiens ordbok