oom

Fra Wiktionary

Nederlandsk

Etymologi

west-germanskt ord der kunne findes i gammel engelsk, saxonsk, og nutids-tysk men aldrig blev lanet op i nord-germanska dialekterna

Udtale

Substantiv

oom

  1. (familie) onkel

Bøjning

Best. Ental
de oom
Ental diminutiv
oompje
Flertal
ooms
Flertal diminutiv
oompjes

Kilder

  • oom“ i vanDale woordenboek