onomatopoietikon

Dansk

Substantiv

onomatopoietikon intetkøn

1. lydord.
2. et ord, der er 'lydmalende'.

Bøjning

Ental ubestemt et onomatopoietikon

Ental bestemt onomatopoietikonet

Flertal ubestemt onomatopoietika

Flertal bestemt onomatopoietikaene

Etymologi

Fra oldgræsk ὀνοματοποιία onomatopoïa, dannet fra ὄνομα, onoma "ord" (genetiv onomatos) og ποίησις, poïêsis "skabe"

Beslægtede ord og fraser

• onomatopoietisk

Oversættelser

Engelsk: onomatopoeia (en) Fransk: onomatopée (fr) Græsk: ονοματοποιία (el)

Nederlandsk: onomatopee (nl) Norsk: onomatopoetikon (no) Tysk: Onomatopoetikum (de)