offer
Dansk
Etymologi
Substantiv
offer intetkøn
- en gave til en guddom eller en anden for at vinde modtagerens gunst eller mildne dennes vrede.
- en ydelse til kirken, dens præst eller degn.
- en person, der har været udsat for vold, ulykke eller anden traumatiserende oplevelse.
Bøjning
Bøjning af „offer“
| intetkøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | offer | ofret offeret |
ofre | ofrene |
| genitiv | offers | ofrets offerets |
ofres | ofrenes |