monoteist

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

monoteist fælleskøn

  1. person der trormonoteisme, dvs tror på én gud alene; fx kristen, jøde eller muslim

Bøjning

Ental ubestemt
en monoteist
Ental bestemt
monoteisten
Flertal ubestemt
monoteister
Flertal bestemt
monoteisterne

Antonymer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder