monachus
Latin
Fra oldgræsk μοναχός (monachos), “‘en der lever alene’”), afledt af μόνος (monos), “‘ene, alene’”)
Etymologi
Substantiv
monachus m (genitiv monachī) anden deklination
Bøjning
Deklination af monachus
| bøjning af monachus | ||
|---|---|---|
| maskulin | ental | flertal |
| nominativ | monachus | monachī |
| akkusativ | monachum | monachōs |
| dativ | monachō | monachīs |
| genitiv | monachī | monachōrum |
| ablativ | monachō | monachīs |
| vokativ | monache | monachī |