monachus

Latin

Fra oldgræsk μοναχός (monachos), “‘en der lever alene’”), afledt af μόνος (monos), “‘ene, alene’”)

Substantiv

monachus m (genitiv monachī) anden deklination

1. munk

Bøjning

Deklination af monachus

	bøjning af monachus
maskulin	ental	flertal
nominativ	monachus	monachī
akkusativ	monachum	monachōs
dativ	monachō	monachīs
genitiv	monachī	monachōrum
ablativ	monachō	monachīs
vokativ	monache	monachī