lov

Dansk

Substantiv

lov fælleskøn

1. En regel, vedtaget af en lovgivende forsamling, såsom et parlament.
2. Måden ting sker på, f.eks. naturlove.

Bøjning

    Bøjning af „lov“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	lov	loven	love	lovene
genitiv	lovs	lovens	loves	lovenes

Verbum

lov

1. Bydemåde af at love.

Oversættelser

Navneord

Engelsk: law (en) Fransk: loi (fr) Italiensk: legge (it) Spansk: ley (es) Nederlandsk: wet (nl) hunkøn Esperanto: leĝo (eo) Tysk: Gesetz (de) intetkøn

Udsagnsord

• Engelsk: promise ^(en)