lassen

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Nederlandsk

Udtale

  • (fil)
  • IPA/lɑsə(n)/

Verbum

Infinitiv
lassen
Præteritum
laste
Perfektum
gelast

lassen

  1. svejse

Kilder

  • lassen“ i vanDale woordenboek


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk lāʒan.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA/ˈlasn̩/

Verbum

lassen

  1. (tillade) at lade
  2. (at udtrykke et ønske eller en opfordring) at lade
    Lass mich fallen!
    Lader mig falde!

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
lass/præteritum: ließ haben gelassen lassend


Kilder

  1. lassen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache