lærling
Dansk
Substantiv
lærling fælleskøn
- en person som står i lære (uddannelse) hos en læremester, typisk inden for håndværk.
Bøjning
Bøjning af „lærling“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | lærling | lærlingen | lærlinger | lærlingerne |
| genitiv | lærlings | lærlingens | lærlingers | lærlingernes |
Oversættelser
|
|