krone

Dansk

Etymologi

Via middelnedertysk fra latin corona.

Substantiv

krone fælleskøn

1. En hovedbeklædning dekoreret med juveler havde av en konge, dronning, kejser eller kejserinde på som symbol for højhed og værdighed.
2. En møntenhed i Danmark, Norge, Sverige, Island og Tjekkiet (tidligere også i Estland, Slovakiet og Storbritannien).
3. Et tegn på kongelig eller kejserlig adkomst.
4. Et dentalt udtryk.
5. Et urmagerudtryk.
6. (satirisk) Ironi.
   • Og det var kronen på værket.

Bøjning

    Bøjning af „krone“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	krone	kronen	kroner	kronerne
genitiv	krones	kronens	kroners	kronernes

Afledte termer

• slå plat og krone

Verbum

krone

1. At tildele en krone til nogen.

Oversættelser

Bulgarsk: корона (bg) hunkøn Catalansk: corona (ca) hunkøn Engelsk: crown (en) Esperanto: krono (eo) Estisk: kroon (et) Finsk: kruunu (fi) Fransk: couronne (fr) hunkøn Græsk: κορώνα (el) hunkøn Hebraisk: כתר (he) hankøn Islandsk: króna (is) hunkøn Italiensk: corona (it) hunkøn Kroatisk: kruna (hr) hunkøn Latin: corona (la) hunkøn Lettisk: kronis (lv) hankøn Litauisk: karūna (lt) hunkøn Nederlandsk: kroon (nl) Norsk: krone (no)

Polsk: korona (pl) hunkøn Portugisisk: coroa (pt) hunkøn Rumænsk: coroană (ro) hunkøn Russisk: корона (ru) hunkøn Serbisk: круна (sr) hunkøn Slovakisk: koruna (sk) hunkøn Slovensk: kruna (sl) hunkøn Spansk: corona (es) hunkøn Svensk: krona (sv) Tjekkisk: koruna (cs) hunkøn Tyrkisk: taç (tr) Tysk: Krone (de) hunkøn Ukrainsk: корона (uk) hunkøn Ungarsk: korona (hu)

Kilder

• “krone” i Ordbog over det danske Sprog
• "krone" i Den Danske Ordbog
• "krone²" i Den Danske Ordbog