kontor

Dansk

Etymologi

Fra fransk comptoir.

Substantiv

kontor intetkøn

1. Et rum, hvor der udføres kontorarbejde.

Bøjning

    Bøjning af „kontor“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	kontor	kontoret	kontorer	kontorerne
genitiv	kontors	kontorets	kontorers	kontorernes

Oversættelser

Engelsk: office (en) Fransk: bureau  (fr) hankøn, cabinet  (fr) hankøn Nederlandsk: kantoor (nl)

Norsk: kontor  (no) intetkøn Svensk: kontor  (sv) intetkøn Tysk: Büro  (de) intetkøn

Kilder

• "kontor" i Den Danske Ordbog

Svensk

Substantiv

kontor intetkøn

1. kontor

Bøjning

Bøjning af kontor	Ental		Flertal
Neuter	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	kontor	kontoret	kontor	kontoren
Genitiv	kontors	kontorets	kontors	kontorens

Beslægtede ord og fraser

bankkontor hemmakontor huvudkontor kontorsanställd kontorsarbete kontorsarbetare kontorsbyggnad kontorschef

kontorsjobb kontorsmiljö kontorsmaterial kontorsrum kontorsråtta kontorsvaror kontorsyta medborgarkontor

Kilder

• „kontor“ i Lexin