kongur

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning
Se også kóngur

Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk konungr.

Substantiv

kongur hankøn

  1. konge (person)
  2. konge (skakbrik)

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ kongur kongurin kongar kongarnir
Akkusativ kong kongin kongar kongarnar
Dativ kongi konginum kongum kongunum
Genitiv kongs kongsins konga konganna

Se også

Skakbrikker på færøsk
♟ ♞ ♝ ♜ ♛ ♚
finna riddari bispur rókur frúgv kongur

Kilder

konguri Føroysk orðabók