finna

Esperanto

Adjektiv

finna

1. finsk

Bøjning

nominativ ental	akkusativ ental	nominativ flertal	akkusativ flertal
finna	finnan	finnaj	finnajn

Færøsk

Substantiv

finna f (flertal finnur)

1. bonde (skakbrik)

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	finna	finnan	finnur	finnurnar
Akkusativ	finnu	finnuna	finnur	finnurnar
Dativ	finnu	finnuni	finnum	finnunum
Genitiv	finnu	finnunnar	finna	finnanna

Se også

Skakbrikker på færøsk
finna	riddari	bispur	rókur	frúgv	kongur

Verbum

finna

1. finde

Etymologi

Fra oldnordisk finna.

Kilder

finnai Føroysk orðabók

Islandsk

Etymologi

Fra oldnordisk finna.

Verbum

finna

1. finde

Kilder

Icelandic Online Dictionary and Readings „finna “

Svensk

Verbum

finna

1. finde

Kilder

• „finna“ i Lexin

Oldnordisk

Verbum

finna

1. finde