koklokke
Udseende
Dansk
Etymologi
Substantiv
koklokke fælleskøn
- En klokke brugt i dyravl til at kunde genfinde en ko i et uoverskueligt landskab. Lyden fremkommer ved at en knebel inde i klokken slå på denne, og at koens bevægelser udløser lyden.
- Et musikinstrument udformet så at det ligner en koklokke brugt i dyravl. I modsætning til sidste har musikinstrumentet ingen knebel, men lyden bliver frembragt ved at slå på instrumentet.
Bøjning
Bøjning af „koklokke“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | koklokke | koklokken | koklokker | koklokkerne |
genitiv | koklokkes | koklokkens | koklokkers | koklokkernes |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|