kalender

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Af latin calendarium, af calendae, den første i en måned.

Udtale

IPA:   [kaˈlεnˀʌ]

Substantiv

kalender fælleskøn

  1. En oversigt over dagsforløbet i et år, typisk (Gregoriansk version) fra 1. januar til 31. december.
  2. En opdeling af året i måneder og uger eller dage.

Synonymer

Bøjning


Oversættelser

Kilder