hovedstrøg

Dansk

Etymologi

hoved- +‎ strøg

Substantiv

hovedstrøg fælleskøn

1. En mindre eller større gade, typisk gågade, i en by, typisk i dens indre.

Bøjning

    Bøjning af „hovedstrøg“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	hovedstrøg	hovedstrøget	-	-
genitiv	hovedstrøgs	hovedstrøgets	-	-

Bliver typisk kun brugt i ettal.

Se også

• hovedgade
• ringvej

Kilder

• "hovedstrøg" i Den Danske Ordbog