hora
Latin
Substantiv
hōra f (genitiv hōrae) første deklination
Bøjning
Deklination af hōra
| bøjning af hōra | ||
|---|---|---|
| feminimum | ental | flertal |
| nominativ | hōra | hōrae |
| akkusativ | hōram | hōrās |
| dativ | hōrae | hōrīs |
| genitiv | hōrae | hōrārum |
| ablativ | hōrā | hōrīs |
| vokativ | hōra | hōrae |
Portugisisk
Etymologi
Udtale
- IPA: /ˈɔrɐ/
Substantiv
hora f (flertal horas)
Kilder
Slovakisk
Udtale
- IPA: /ˈɦɔra/
Substantiv
hora hunkøn
Bøjning
Bøjning af hora
| Kasus | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| Nominativ | hora | hory |
| Genitiv | hôr | hor |
| Dativ | hore | horám |
| Akkusativ | horu | hory |
| Lokativ | hore | horách |
| Instrumentalis | horou | horami |
Kilder
„hora“ i Jazykovedný ústav Ľ. Štúra
Spansk
Etymologi
Udtale
- IPA: /ˈora/
Substantiv
hora f (flertal horas)
Kilder
Tjekkisk
Udtale
Substantiv
hora hunkøn
Bøjning
Bøjning af hora
| Kasus | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| Nominativ | hora | hory |
| Genitiv | hory | hor |
| Dativ | horě | horám |
| Akkusativ | horu | hory |
| Vokativ | horo | hory |
| Lokativ | horě | horách |
| Instrumentalis | horou | horami |
Kilder
„hora“ i Internetová jazyková příručka
Svensk
Etymologi
Fra oldnordisk hóra.[1]
Udtale
Substantiv
hora fælleskøn
Bøjning
| Bøjning af hora | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | hora | horan | horor | hororna |
| Genitiv | horas | horans | horors | horornas |
Verbum
Kilder
Kategorier:
- Latin
- Substantiver på latin
- Portugisisk
- Ord på portugisisk af latinsk oprindelse
- Substantiver på portugisisk
- Tid på portugisisk
- Slovakisk
- Substantiver på slovakisk
- Geografi på slovakisk
- Spansk
- Ord på spansk af latinsk oprindelse
- Substantiver på spansk
- Tid på spansk
- Tjekkisk
- Substantiver på tjekkisk
- Geografi på tjekkisk
- Svensk
- Ord på svensk af oldnordisk oprindelse
- Substantiver på svensk
- Verber på svensk