harmonika

Dansk

Etymologi

Fra engelsk harmonica.

Substantiv

harmonika fælleskøn

1. Et musikinstrument

Indgår i

• harmonikasammenstød
• harmonikaseng
• mundharmonika
• trækharmonika

Bøjning

    Bøjning af „harmonika“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	harmonika	harmonikaen	harmonikaer	harmonikaerne
genitiv	harmonikas	harmonikaens	harmonikaers	harmonikaernes

Oversættelser

    musikinstrument

Engelsk: accordion (en) Finsk: harmonikka (fi) Luxembourgsk: Akkordeon (lb) hankøn Nederlandsk: accordeon (nl)

Norsk: trekkspill (no) Svensk: dragspel (sv) Tysk: Akkordeon (de)

Kilder

• "harmonika" i Den Danske Ordbog