haben

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk habēn.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈha:bn̩/

Verbum

haben

  1. have, eje
    Der Junge hat einen Hut.
    Drengen har en hat.
  2. (hjælpeverbum): Bruges til at danne perfektum og pluskvamperfektum, have
    Wir haben das Wasser getrunken.
    Vi har drukket vandet.

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
hab haben gehabt habend


Kilder

  1. haben“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache