gaffel

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk gaffel.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈɡafəl/

Substantiv

gaffel fælleskøn

1. et spiseredskab med enkelte let krummede ben.

   spise med kniv og gaffel

2. et værktøj til at samle andre ting op med.
3. et rundhold til at børe et langskibs sejl.

Bøjning

Ental ubestemt en gaffel

Ental bestemt gaflen

Flertal ubestemt gafler

Flertal bestemt gaflerne

Beslægtede ord og fraser

• kagegaffel
• gaffeltruck
• gaffelsejl

Oversættelser

Engelsk: fork (en) Fransk: fourchette (fr) Islandsk: gaffal (is) Italiensk: forchetta (it) Græsk: πιρούνι (el) Kurdisk: çetel (ku) hunkøn Luxembourgsk: Forschett  (lb) hunkøn Nederlandsk: vork (nl)

Norsk: gaffel (no) Plattysk: Gavel (nds) Portugisisk: garfo (pt) Russisk: вилка (ru) Spansk: tenedor (es) Svensk: gaffel (sv) Tysk: Gabel (de)

Kilder

• “gaffel” i Ordbog over det danske Sprog
• "gaffel" i Den Danske Ordbog

Svensk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈɡafəl/

Substantiv

gaffel fælleskøn

1. gaffel

Bøjning

Bøjning af gaffel	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	gaffel	gaffeln	gafflar	gafflarna
Genitiv	gaffels	gaffelns	gafflars	gafflarnas

Kilder

• „gaffel“ i Lexin