fugitif

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Fransk

Etymologi

Fra latin fugitivus.

Adjektiv

Ental Flertal
Hankøn fugitif
IPA: (hjælp/fy.ʒi.tif/
fugitifs
IPA: (hjælp/fy.ʒi.tif/
Hunkøn fugitive
IPA: (hjælp/fy.ʒi.tiv/
fugitives
IPA: (hjælp/fy.ʒi.tiv/

fugitif

  1. flygtig
  2. kortvarig


Substantiv

Ental Flertal
Hankøn fugitif
IPA: (hjælp/fy.ʒi.tif/
fugitifs
IPA: (hjælp/fy.ʒi.tif/
Hunkøn fugitive
IPA: (hjælp/fy.ʒi.tiv/
fugitives
IPA: (hjælp/fy.ʒi.tiv/

fugitif hankøn (flertal fugitifs)

  1. flygtning

Se også

Udtale

  • IPA:  /fy.ʒi.tif/