flygtning

Dansk

Etymologi

Fra tysk Flüchtling.

Substantiv

flygtning fælleskøn

1. Flygtninge er mennesker, der er flygtet fra deres hjemland, på flugt fra krig, forfølgelse, katastrofer eller anden nød.

Bøjning

Ental ubestemt en flygtning

Ental bestemt flygtningen

Flertal ubestemt flygtninge

Flertal bestemt flygtningene

Beslægtede ord og fraser

• bådflygtning
• flygtningelejr
• menneskesmugler
• menneskesmugling

Oversættelser

Engelsk: refugee (en) Fransk: réfugié (fr) hankøn, fugitif  (fr) hankøn Græsk: πρόσφυγας (el) hankøn Islandsk: flóttamaður  (is) hankøn Nederlandsk: vluchteling (nl)

Norsk: flyktning (no) hankøn Spansk: refugiado (es) hankøn Svensk: flykting (sv) fælleskøn Tysk: Flüchtling (de) hankøn

Kilder

• "flygtning" i Den Danske Ordbog