forret

Dansk

Etymologi

Fra for- +‎ ret.

Udtale

• /Udtale?/

Udtalen mangler!

Substantiv

forret fælleskøn

1. En indledende ret i et måltid

Bøjning

    Bøjning af „forret“

køn mangler	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	forret	forretten	forretter	forretterne
genitiv	forrets	forrettens	forretters	forretternes

Oversættelser

Fransk: entrée (fr) hunkøn Islandsk: forréttur (is) hankøn

Svensk: förrätt (sv) fælleskøn Tysk: Vorspeise (de) hunkøn

Beslægtede ord og fraser

• dessert
• hovedret

Kilder

• "forret" i Den Danske Ordbog