fangeoprør

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

fangeoprør intetkøn

  1. begivenhed, hvor fanger gør oprørr mod dem, der holder dem fanget.

Bøjning

Ental ubestemt
et fangeoprør
Ental bestemt
fangeoprøret
Flertal ubestemt
fangeoprør
Flertal bestemt
fangeoprørene