fall

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Engelsk

Udtale

Substantiv

  1. fald
  2. nedgang
  3. efterår

Verbum

  1. falde
  2. synke
  3. aftage

Bøjning

Præsens
fall
Præteritum
fell
Perfektum
fallen

Kilder

  • fall“ i Oxford Dictionaries


Færøsk

Substantiv

  1. fald
  2. kasus

Kilder

falli Føroysk orðabók


Islandsk

Substantiv

  1. fald
  2. kasus


Svensk

Udtale

Substantiv

fall intetkøn

  1. et fald, et tab av højde eller position
  2. et fald, et vandfald, en bakke, skrånende terræn med tab af højde
  3. et fald, et tilfælde

Bøjning

Bøjning af fall Ental Flertal
intetkøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ fall fallet fall fallen
Genitiv falls fallets falls fallens

Beslægtede ord og fraser

Kilder