fægter

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

fægter fælleskøn

  1. En person, der dyrker fægtning.

Bøjning

Ental ubestemt
en fægter
Ental bestemt
fægteren
Flertal ubestemt
fægtere
Flertal bestemt
fægterne

Kilder

Verbum

fægter

  1. Nutid af at fægte.