fægter

Dansk

Substantiv

fægter fælleskøn

1. En person, der dyrker fægtning.

Bøjning

Ental ubestemt en fægter

Ental bestemt fægteren

Flertal ubestemt fægtere

Flertal bestemt fægterne

Kilder

• "fægter" i Den Danske Ordbog

Verbum

fægter

1. Nutid af at fægte.