fægtning

Dansk

Etymologi

fægt +‎ -ning

Substantiv

fægtning fælleskøn

1. En sportsgren, hvor man skal duellere med fleuret, kårde eller sabel.

Bøjning

fægtning fælleskøn (bestemt form fægtningen, bruges ikke i flertal)

Kilder

• “fægtning” i Den Danske Ordbog

Beslægtede ord og fraser

• fægte
• fægter