epitet

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk ἐπίθετον (tilføjelse)

Substantiv

epitet intetkøn

  1. beskrivende ord eller ordforbindelse til at karakterisere en person eller ting; tilnavn

Bøjning

Ental ubestemt
et epitet
Ental bestemt
epitet
Flertal ubestemt
epitetet
Flertal bestemt
epiteter

Oversættelser

Kilder


Svensk

Substantiv

epitet intetkøn

  1. epitet

Bøjning

Bøjning af epitet Ental Flertal
Neuter Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ epitet epitetet epitet epiteten
Genitiv epitets epitetets epitets epitetens