epitet

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk ἐπίθετον (“‘tilføjelse’”)

Substantiv

epitet intetkøn

1. beskrivende ord eller ordforbindelse til at karakterisere en person eller ting; tilnavn

Bøjning

Ental ubestemt et epitet

Ental bestemt epitet

Flertal ubestemt epitetet

Flertal bestemt epiteter

Oversættelser

Engelsk: epithet  (en) Fransk: épithète  (fr) hunkøn Italiensk: epiteto  (it) hankøn Nederlandsk: toenaam  (nl) hankøn, epitheton  (nl) intetkøn Polsk: epitet  (pl) hankøn

Portugisisk: epíteto  (pt) hankøn Russisk: эпи́тет  (ru) hankøn Spansk: epíteto  (es) hankøn Svensk: epitet  (sv) intetkøn Tysk: Beiwort  (de) intetkøn, Epitheton  (de) intetkøn

Kilder

• "epitet" i Den Danske Ordbog

Svensk

Substantiv

epitet intetkøn

1. epitet

Bøjning

Bøjning af epitet	Ental		Flertal
Neuter	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	epitet	epitetet	epitet	epiteten
Genitiv	epitets	epitetets	epitets	epitetens