epitet

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk ἐπίθετον (“‘tilføjelse’”)

Substantiv

epitet intetkøn

1. beskrivende ord eller ordforbindelse til at karakterisere en person eller ting; tilnavn

Bøjning

Ental ubestemt et epitet

Ental bestemt epitet

Flertal ubestemt epitetet

Flertal bestemt epiteter

Oversættelser

Engelsk: epithet (en) Fransk: épithète (fr) hunkøn Italiensk: epiteto (it) hankøn Nederlandsk: toenaam (nl) hankøn, epitheton (nl) intetkøn Polsk: epitet (pl) hankøn

Portugisisk: epíteto (pt) hankøn Russisk: эпи́тет (ru) hankøn Spansk: epíteto (es) hankøn Svensk: epitet (sv) intetkøn Tysk: Beiwort (de) intetkøn, Epitheton (de) intetkøn

Kilder

• "epitet" i Den Danske Ordbog

Svensk

Substantiv

epitet intetkøn

1. epitet

Bøjning

Bøjning af epitet	Ental		Flertal
Neuter	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	epitet	epitetet	epitet	epiteten
Genitiv	epitets	epitetets	epitets	epitetens