eg

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search
Et egetræ, Raunkiærs eg
Længdesnit af eg
Se også ég

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk eik, fra urgermansk *aiks, fra urindoeuropæisk *aig-.

Substantiv

eg fælleskøn

  1. (bot.): træslægt, Quercus
  2. Almen betegnelse for træ af Ege-slægten når arten ikke er kendt (eller ligegyldig)
    Det er en meget gammel eg.
    Egen er det ældste træ i skoven

Bøjning

Ental ubestemt
en eg
Ental bestemt
egen
Flertal ubestemt
ege
Flertal bestemt
egene

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder


Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk ek.

Personlige pronominer på færøsk - Persónsfornøvn
Ental (eintal) 1. 2. 3. m 3. f 3. n
Nominativ (hvørfall) eg hann hon tað
Akkusativ (hvønnfall) meg teg hana
Dativ (hvørjumfall) mær tær honum henni
Genitive (hvørsfall) mín tín hansara hennara tess
Flertal (fleirtal) 1. 2. 3. m 3. f 3. n
Nominativ (hvørfall) vit tit teir tær tey
Akkusativ (hvønnfall) okkum tykkum
Dativ (hvørjumfall) teimum
Genitiv (hvørsfall) okkara tykkara teirra

Personligt pronomen

eg

  1. jeg
    Eg eri her.
    Jeg er her.


Nynorsk

Etymologi

Fra oldnordisk ek.

Pronomen

eg

  1. jeg
    Eg er her.
    Jeg er her.