eg

Et egetræ, Raunkiærs eg

Længdesnit af eg

Se også ég

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk eik, fra urgermansk *aiks, fra urindoeuropæisk *aig-.

Substantiv

eg fælleskøn

1. (bot.): træslægt, Quercus
2. Almen betegnelse for træ af Ege-slægten når arten ikke er kendt (eller ligegyldig)

   Det er en meget gammel eg.

   Egen er det ældste træ i skoven

Bøjning

Ental ubestemt en eg

Ental bestemt egen

Flertal ubestemt ege

Flertal bestemt egene

Beslægtede ord og fraser

• agern (frugt fra træet)

Oversættelser

Baskisk: haritz  (eu) (1), harizki  (eu) (2) Engelsk: oak  (en) Esperanto: kverko  (eo) Estisk: tamm  (et) Finsk: tammi  (fi) Fransk: chêne  (fr) hankøn Færøsk: eikitræ  (fo) intetkøn, eik  (fo) hunkøn Galicisk: carballo m Græsk: βελανιδιά  (el) hunkøn Hebræisk: אלון  (he) Nederlandsk: eik  (nl) hankøn Italiensk: quercia  (it) hunkøn

Catalansk: roure  (ca) hankøn Luxembourgsk: Eech (lb) hunkøn Latin: quercus  (la) Polsk: dąb  (pl) Portugisisk: carvalho  (pt) hankøn Rumænsk: querco  (ro) Slovakisk: dub  (sk) hankøn Slovensk: hrast  (sl) hankøn Spansk: roble  (es) hankøn Svensk: ek  (sv) fælleskøn Tjekkisk: dub  (cs) hankøn Tysk: Eiche  (de) hunkøn

Kilder

• "eg" i Den Danske Ordbog

Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk ek.

Personlige pronominer på færøsk - Persónsfornøvn
Ental (eintal)	1.	2.	3. m	3. f	3. n
Nominativ (hvørfall)	eg	tú	hann	hon	tað
Akkusativ (hvønnfall)	meg	teg		hana
Dativ (hvørjumfall)	mær	tær	honum	henni	tí
Genitive (hvørsfall)	mín	tín	hansara	hennara	tess
Flertal (fleirtal)	1.	2.	3. m	3. f	3. n
Nominativ (hvørfall)	vit	tit	teir	tær	tey
Akkusativ (hvønnfall)	okkum	tykkum
Dativ (hvørjumfall)			teimum
Genitiv (hvørsfall)	okkara	tykkara	teirra

Personligt pronomen

eg

1. jeg

   Eg eri her.

   Jeg er her.

Nynorsk

Etymologi

Fra oldnordisk ek.

Pronomen

eg

1. jeg

   Eg er her.

   Jeg er her.