dum

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk dumbr, og fra tysk dumm.

Udtale

Adjektiv

  1. Manglende evne til at forstå og lære ting eller at opføre sig som om man mangler evne til at forstå og lære ting.

Bøjning

dum (intetkøn dumt, bestemt og flertal dumme, komparativ dummere, superlativ dummest)

Oversættelser

Kilder


Esperanto

Præposition

dum

  1. mens
    Ni povas iri dum ni diras.
    Vi kan gå mens vi taler.
    • 1919, American Esperanto Magazine
      ... gardu viajn agojn dum vi estas en Kanado, ĉar mi avertos la Montrealajn policanojn pri vi.
      ... vær opmærksom på dine handlinger, så længe du er i Canada, for jeg vil advare politiet i Montreal om dig.
  2. hvorimod
  3. (tidsligt) i, gennem
    Mi loĝis tie dum kvar jaroj.
    Jeg boede der i tre år.

Afledte termer


Latin

Konjunktion

dum

  1. medens
  2. indtil


Svensk

Udtale

Adjektiv

  1. dum

Bøjning

Bøjning af dum
Ubestemt Bestemt Flertal
Fælleskøn Intetkøn Hankøn Anden
Positiv dum dumt dumme dumma dumma
Komparitiv dumare
Superlativ attributivt dumaste
prædikativt dumast

Kilder

  • dum“ i Lexin