dum

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk dumbr, og fra tysk dumm.

Udtale

• IPA: (hjælp) /dom/, [d̥ɔmˀ]

Adjektiv

1. Manglende evne til at forstå og lære ting eller at opføre sig som om man mangler evne til at forstå og lære ting.

Bøjning

dum (intetkøn dumt, bestemt og flertal dumme, komparativ dummere, superlativ dummest)

Oversættelser

Engelsk: stupid  (en) Fransk: bête  (fr), idiot  (fr), imbécile  (fr), sot  (fr), stupide  (fr) Italiensk: stupido  (it)

Nederlandsk: dom  (nl) Svensk: dum  (sv) Tysk: dumm  (de)

Kilder

• "dum" i Den Danske Ordbog

Esperanto

Præposition

dum

1. mens

   Ni povas iri dum ni diras.

   Vi kan gå mens vi taler.

   • 1919, American Esperanto Magazine

     ... gardu viajn agojn dum vi estas en Kanado, ĉar mi avertos la Montrealajn policanojn pri vi.

     ... vær opmærksom på dine handlinger, så længe du er i Canada, for jeg vil advare politiet i Montreal om dig.

2. hvorimod
3. (tidsligt) i, gennem

   Mi loĝis tie dum kvar jaroj.

   Jeg boede der i tre år.

Afledte termer

• duma, dume

Latin

Konjunktion

dum

1. medens
2. indtil

Svensk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA:  /dɵm/

Adjektiv

1. dum

Bøjning

Bøjning af dum

	Ubestemt		Bestemt		Flertal
	Fælleskøn	Intetkøn	Hankøn	Anden
Positiv	dum	dumt	dumme	dumma	dumma
Komparitiv	dumare
Superlativ	attributivt		dumaste
prædikativt	dumast

Kilder

• „dum“ i Lexin