dua

Esperanto

Etymologi

Fra du (“‘to’”).

Adjektiv

dua

1. anden, nr. to

Bøjning

nominativ ental	akkusativ ental	nominativ flertal	akkusativ flertal
dua	duan	duaj	duajn

Kurdisk

Etymologi

Fra arabisk دُعَاء (duʕāʔ).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /dɵˈʕʌː/

Substantiv

دعا dua hunkøn

1. bøn

   دعا كرن

   dua kirin

   at bede

Kilder

• Jaba, Auguste; Justi, Ferdinand (1879), “دعا doua”, i Dictionnaire kurde-français, Sankt Petersborg: Académie impériale des sciences
• یوسف ضیاء الدین پاشا الخالدی (1892), “دُعٰا”, i الهدیة الحمیدیة فی اللغة الكردیة, Istanbul: شركت مرتبیه مطبعه‌سی