dreng

Dansk

Legende drenge

Etymologi

Fra oldnordisk drengr (karl, ung mand, tyk stok).

Udtale

• IPA:  /dʀæŋˀ/

Substantiv

dreng fælleskøn

1. barn af hankøn

Bøjning

    Bøjning af „dreng“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	dreng	drengen	drenge	drengene
genitiv	drengs	drengens	drenges	drengenes

Synonymer

• (kælenavn): gut

Antonymer

• pige

Oversættelser

Engelsk: boy (en) Esperanto: knabo (eo) Finsk: poika (fi) Færøsk: drongur (fo) hankøn Fransk: garçon (fr) hankøn Græsk: αγόρι (el) Islandsk: drengur (is) hankøn Italiensk: ragazzo (it) hankøn Kinesisk: 男孩 (zh) (nánhái)

Luxembourgsk: Bouf (lb) hankøn Nederlandsk: jongen (nl) hankøn Norsk bokmål: gutt (no) hankøn Nynorsk: gut (no) hankøn Polsk: chłopiec (pl) hankøn, chłopak (pl) hankøn Portugisisk: rapaz (pt) Spansk: niño (es) hankøn Svensk: pojke (sv), kille (sv), grabb (sv) Tysk: Junge (de) hankøn