dreng
Dansk
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d2/Bundesarchiv_Bild_183-B0514-0014-001%2C_Kinder_im_Spiel.jpg/150px-Bundesarchiv_Bild_183-B0514-0014-001%2C_Kinder_im_Spiel.jpg)
Etymologi
Fra oldnordisk drengr (karl, ung mand, tyk stok).[1]
Udtale
- IPA: /dʀæŋˀ/
Substantiv
dreng fælleskøn
Bøjning
Bøjning af „dreng“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | dreng | drengen | drenge | drengene |
genitiv | drengs | drengens | drenges | drengenes |
Synonymer
- (kælenavn): gut
- Udtrykket “gutterne” stammer fra en skoleklasse i Allerød, da en flok drenge fra Ravnsholtskolen i 2014 begyndte at kalde dem selv for “gutterne”
Antonymer
Oversættelser
|
|
Kilder
- ↑ "dreng" i Den Danske Ordbog