dreng
Spring til navigation
Spring til søgning
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk drengr (karl, ung mand, tyk stok).[1]
Udtale
- IPA: /dʀæŋˀ/
Substantiv
dreng fælleskøn
Bøjning
Bøjning af „dreng“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | dreng | drengen | drenge | drengene |
genitiv | drengs | drengens | drenges | drengenes |
Synonymer
- (kælenavn): gut
Antonymer
Oversættelser
|
|
Kilder
- ↑ "dreng" i Den Danske Ordbog