dragon

Tyske dragoner, ca. 1830

Dansk

Substantiv

dragon fælleskøn

1. (militær) oprindelig en soldat, der bevægede sig til hest, men kæmpede til fods; nutidige dragoner benytter kampvogne

Synonymer

• ryttersoldat

Beslægtede ord og fraser

• dragonregiment

Oversættelser

Engelsk: dragoon (en) Fransk: dragon (fr) Italiensk: dragone (it) Nederlandsk: dragonder (nl)

Norsk: dragon (no) Svensk: dragon (sv) Tysk: Dragoner (de)

Engelsk

Substantiv

dragon

1. (fabeldyr): drage

Fransk

Substantiv

dragon

1. (fabeldyr): drage
2. herskesyg kvinde, drage
3. firben
4. dragon

Svensk

Udtale

• IPA: (hjælp) /draˈɡuːn/

Substantiv

1. en dragon (soldat)
2. en estragon, en esdragon (krydderurt)

Bøjning

Bøjning af dragon	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	dragon	dragonen	dragoner	dragonerna
Genitiv	dragons	dragonens	dragoners	dragonernas

Beslægtede ord og fraser

• dragonregemente
• dragonättika
• dragonört

Kilder

• dragon i Svenska Akademiens ordbok