doof

Nederlandsk

Adjektiv

doof

1. døv

bøjning		positiv		komparativ		superlativ
uden		doof		dover		doofst
med		dove		dovere		doofste

Verbum

doof

1. bøjningsform af doven

Kilder

• „doof“ i vanDale woordenboek

Tysk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈdoːf/

Adjektiv

doof

1. dum
2. kedelig