Spring til indhold

dog

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk doch.[1]

Udtale

  • IPA:  /dɔu̯/

Adverbium

dog Kan ikke bøjes.

  1. Udtryk for at det man siger, står i modsætning til noget andet.
    Det var dog ikke rigtigt.
  2. Udtryk for en forstærket følelse.
    Det var dog fandens.

Oversættelser

Modsætning

Forstærkende

Kilder

Engelsk

Etymologi

Fra oldengelsk docga.[1]

Udtale

Substantiv

dog (flertal: dogs)

  1. (pattedyr) hund
    The dog barked all night.
    Hunden gøede hele natten.
  2. En hanhund - i modsætning til en tæve
  3. (nedsættende) køter, hund

Kilder

  1. dog“ i Oxford Dictionaries

Volapyk

Substantiv

dog

  1. (pattedyr) hund