dog

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk doch.[1]

Adverbium

dog Kan ikke bøjes.

  1. Udtryk for at det man siger, står i modsætning til noget andet.
    Det var dog ikke rigtigt.
  2. Udtryk for en forstærket følelse.
    Det var dog fandens.

Oversættelser

Modsætning

Forstærkende

Kilder

  1. dog” i Den Danske Ordbog


Engelsk

Etymologi

Fra oldengelsk docga.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA/dɒg/

Substantiv

dog (flertal: dogs)

  1. (pattedyr) hund
    The dog barked all night.
    Hunden gøede hele natten.
  2. En hanhund - i modsætning til en tæve
  3. (nedsættende) En dum eller grim person.
    She’s a real dog.
    Hun er rigtigt dum og grim.

Kilder

  1. dog“ i Oxford Dictionaries


Volapyk

Substantiv

dog

  1. (pattedyr) hund