diftong

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk δίφθογγος (“‘to lyd’”).

Udtale

• IPA: (hjælp) /difˈtonɡ/, [difˈtˢʌŋ]

Substantiv

diftong fælleskøn

1. Forbindelse af to vokallyde i samme stavelse.

Bøjning

Ental ubestemt en diftong

Ental bestemt diftongen

Flertal ubestemt diftonger

Flertal bestemt diftongerne

Oversættelser

Engelsk: diphthong (en) Esperanto: diftongo (eo) Fransk: diphtongue (fr) hunkøn Nederlandsk: diftong (nl)

Norsk: diftong (no) hankøn Svensk: diftong (sv) fælleskøn Tysk: Diphthon (de) hankøn