defekt

Dansk

Etymologi

Fra latin dēfectus.

Udtale

• IPA: (hjælp) /deˈfɛkt/, [deˈfɛɡ̊d̥]

Substantiv

defekt fælleskøn

1. Den skade, der gør, at noget ikke virker eller er i stykker.

Bøjning

Ental ubestemt en defekt

Ental bestemt defekten

Flertal ubestemt defekter

Flertal bestemt defekterne

Adjektiv

defekt (intetkøn defekt, bestemt og flertal defekte, komparativ mere defekt, superlativ mest defekt)

1. I stykker, itu.

Kilder

• “defekt” i Den Danske Ordbog

Tysk

Etymologi

Fra latin dēfectus.

Udtale

• IPA: (hjælp) /deˈfɛkt/

Adjektiv

positiv		komparativ		superlativ
defekt		defekter		am defektesten

defekt

1. itu, i stygger

Synonymer

1. kaputt

Antonymer

1. intakt