campingplads
Dansk
Etymologi
Substantiv
campingplads fælleskøn
- Et afgrænset område, hvor man kan holde ferie eller bo fast i en periode (fastliggere) i f.eks. et telt, en campingvogn, en bivuak eller en hytte mod betaling
Bøjning
|
Ental ubestemt en campingplads |
Ental bestemt campingpladsen |
Flertal ubestemt campingpladser |
Flertal bestemt campingpladserne |