butte

Se også: Butte, butté

Dansk

Etymologi

(adjektivet) Se but.

(substantivet) Fra fransk butte.

Adjektiv

butte

1. bestemt og flertal af but

Substantiv

butte fælleskøn

1. (bruges kun sjældent på dansk) En klippeformation med meget stejle sider og ofte en forholdsvis flad top.

Bøjning

    Bøjning af „butte“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	butte	butten	butter	butterne
genitiv	buttes	buttens	butters	butternes

Oversættelser

• Engelsk: butte ^(en)
• Navajo: dah azką́ ^(nv)

Engelsk

Etymologi

Fra fransk butte.

Udtale

• IPA: (hjælp) [ˈbjut]

Substantiv

butte (flertal buttes)

1. butte