brug

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Dansk

Udtale

  • IPA: (hjælpˈbruː/, [ˈb̥ʁuːˀ], [ˈb̥ʁoːˀ]

Substantiv

brug intetkøn

  1. det at anvende eller bruge noget; anvendelse
  2. sædvane, skik og brug
  3. landbrug eller landbrugsejendom

Verbum

brug

  1. Bydeform af at bruge

Kilder


Nederlandsk

Udtale

Substantiv

brug

  1. (arkitektur) bro
  2. (tandlægevidenskab) bro
  3. (sport) barre

Bøjning

Best. Ental
de brug
Ental diminutiv
bruggetje
brugje
Flertal
bruggen
Flertal diminutiv
bruggetjes
brugjes

Kilder

  • brug“ i vanDale woordenboek