brandbil

Dansk

Etymologi

brand +‎ bil

Substantiv

brandbil fælleskøn

1. Et udrykningskøretøj, der er beregnet til at slukke en brand. Betjenes af brandmænd.

Bøjning

Ental ubestemt en brandbil

Ental bestemt brandbilen

Flertal ubestemt brandbiler

Flertal bestemt brandbilerne

Kilder

• "brandbil" i Den Danske Ordbog

Svensk

Etymologi

brand +‎ bil

Substantiv

brandbil fælleskøn

1. brandbil.

Bøjning

Bøjning af brandbil	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	brandbil	brandbilen	brandbilar	brandbilarna
Genitiv	brandbils	brandbilens	brandbilars	brandbilarnas

Kilder

• „brandbil“ i Lexin