blond

Dansk

Etymologi

Fra fransk blond.

Afledt af oldfransk blont, af frankisk *blund (“‘en farve mellem gyldent og lysebrunt’”), af urgermansk *blundaz, af urindoeuropæisk *bʰlendʰ-.

Udtale

• IPA: (hjælp) /blond/, [b̥lʌnˀd̥]

Adjektiv

blond (blond(t), blonde)

1. som har en farve fra lys gul til lys brun
2. som er lyshåret
3. som tilhører den nordiske type med lyst hår og blå øjne

Beslægtede ord og fraser

• blondine

Oversættelser

Engelsk: blond (en) Fransk: blond (fr) hankøn, blonde (fr) hunkøn

Svensk: blond (sv) Tysk: blond (de)

Engelsk

Etymologi

Fra fransk blond.

Udtale

• IPA: (hjælp) /blɒnd/

Adjektiv

blond (komparativ more blond, superlativ most blond)

1. blond

Substantiv

blond

1. en blond person
2. farven blond

Fransk

Udtale

• IPA: (hjælp) /blɔ͂/

Adjektiv

blond hankøn

1. blond

Substantiv

blond

1. en blond person
2. farven blond

Svensk

Etymologi

Fra fransk blond.

Udtale

• IPA: (hjælp) /blɔnd/

Adjektiv

blond

1. blond

Bøjning

Bøjning af blond

	Ubestemt		Bestemt		Flertal
	Fælleskøn	Intetkøn	Hankøn	Anden
Positiv	blond	blont	blonde	blonda	blonda
Komparitiv	blondare
Superlativ	attributivt		blondaste
prædikativt	blondast

Tysk

Etymologi

Fra fransk blond.

Udtale

• IPA: (hjælp) /blɔnt/

Adjektiv

positiv		komparativ		superlativ
blond		blonder		am blondesten

blond

1. blond

Beslægtede ord og fraser

• Blondine