bjergtop

Dansk

Etymologi

bjerg +‎ top

Substantiv

bjergtop fælleskøn

1. Den øverste del af et bjerg.

Bøjning

Ental ubestemt en bjergtop

Ental bestemt bjergtoppen

Flertal ubestemt bjergtoppe

Flertal bestemt bjergtoppene

Beslægtede ord og fraser

• bjergtinde
• tinde

Kilder

• "bjergtop" i Den Danske Ordbog