bestik

Dansk

Etymologi 1

Substantiv

bestik fælleskøn

1. Fællesbetegnelse for redskaber, man bruger til at håndtere mad med. F. eks. gafler, knive, skeer

Bøjning

Ental ubestemt et (stykke) bestik

Ental bestemt bestikket

Flertal ubestemt -

Flertal bestemt bestikkene

Etymologi 2

Substantiv

bestik fælleskøn (bestemt form bestikket, bruges ikke i flertal)

1. Beregning af et skibs position

Udtryk

• At tage bestik af situationen - At få overblik over situationen.

Etymologi 3

Verbum

bestik

1. Bydemåde af at bestikke