besjæling

Dansk

Etymologi

besjæle +‎ -ing

Substantiv

besjæling

1. (litteratur) det, at ikkelevende, men fysiske, genstande tillægges liv (tanker, følelser osv.)

Bøjning

    Bøjning af „besjæling“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	besjæling	besjælingen	besjælinger	besjælingerne
genitiv	besjælings	besjælingens	besjælingers	besjælingernes

Se også

• antropomorfisme, personificering
• billedsprog, metafor, billedplan

Oversættelser

besjæling