Spring til indhold

bedstefar

Fra Wiktionary

Dansk

Udtale

  • IPA: (hjælp/ˈbɛstəˌfar/, [ˈb̥ɛsd̥əˌfɑː]

Substantiv

bedstefar fælleskøn

  1. far til en af ens forældre, dvs. farfar eller morfar

Bøjning

Ental ubestemt
en bedstefar
Ental bestemt
bedstefaren, bedstefaderen
Flertal ubestemt
bedstefædre
Flertal bestemt
bedstefædrene

Oversættelser

Kilder