bedstefar

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk[redigér]

Udtale[redigér]

Substantiv[redigér]

bedstefar fælleskøn

  1. far til en af ens forældre, dvs. farfar eller morfar

Bøjning[redigér]

Ental ubestemt
en bedstefar
Ental bestemt
bedstefaren, bedstefaderen
Flertal ubestemt
bedstefædre
Flertal bestemt
bedstefædrene

Oversættelser[redigér]

Kilder[redigér]