beboelse

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

beboelse fælleskøn

  1. Et sted, hvor man kan bo.

Bøjning

Ental ubestemt
en beboelse
Ental bestemt
beboelsen
Flertal ubestemt
beboelser
Flertal bestemt
beboelserne

Beslægtede ord og fraser

  1. beboer
  2. bebyggelse