argument
Dansk[redigér]
Etymologi[redigér]
Fra latin argūmentum, fra arguere ("klarlægge", "vise").
Substantiv[redigér]
argument fælleskøn
- Et faktum eller synspunkt der begrunder et forslag. En begrundelse.
Bøjning[redigér]
Bøjning af „argument“
| intetkøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | argument | argumentet | argumenter | argumenterne |
| genitiv | arguments | argumentets | argumenters | argumenternes |
Oversættelser[redigér]
|
|
|
Engelsk[redigér]
Substantiv[redigér]
argument
Nederlandsk[redigér]
Substantiv[redigér]
argument intetkøn
Bøjning[redigér]
|
Best. Ental het argument |
Ental diminutiv argumentje |
Flertal argumenten |
Flertal diminutiv argumentjes |