abbot

Dansk

Etymologi

Fra latin abbas, isl. ábóti.

Substantiv

abbot

1. (forældet, næppe brugt efter 1700) abbed
2. (forældet, næppe brugt efter 1700) abbed bruges i drikkeselskab og bemerker den, som begynder skålen og kommer de andre til at drikke.

Eksempler

1. abbuten aff Skow kloster. D. Mag. I. 367; skriftede han seg for en abboth. Romant. Digtn. III. 11.₁, 181.₆; abbet. Chr. Pedersen. V. 10.₃, 123.₂₄; (abbeden P. Smed. i 2), -- flertal.: fangætæ cardinale oc abbethæ. N. D. Mag. V. 180; abbede oc muncke. Bruun, Viser f. Reform. 37.
2. nu rider abbeden; jam vobis author sum bibendi. Moth; der drikkes duus, da skriver mand hinanden op for knæling, da rider abbeden. P. Syv. II. 152. Abbed brugtes oftere om formanden for lystige lag, se Du Cange: abbas lætitiæ; »jouer à l'abbé, jeu où l'on est obligé de faire tout ce, que fait celui, qui a été designé pour chef et qu'on nomme abbé.« Littré; »den abt reiten lassen bedeutet sich ungezwungen lustig machen.« Sanders. Måske udtrykket »ride« sigter til skikkene ved æsels- og narrefesterne; sammenlign også V.S.O.: ølbisp og ølprovst.

Kilder

• Otto Kalkar, Ordbog til det ældre Danske Sprog (1300-1700), I.1.

Engelsk

Substantiv

abbot

1. abbed
2. en biskop hvis sæde tidligere har været et abbedi

Udtale

• IPA:  [ˈæb.ət]

• abbot (US)
  (fil)

Svensk

Substantiv

abbot fælleskøn

1. en abbed

Bøjning

Bøjning af abbot	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	abbot	abboten	abbotar	abbotarna
Genitiv	abbots	abbotens	abbotars	abbotarnas

Beslægtede ord og fraser

• abbé
• abbedissa
• abbotsstift

Kilder

• abbot i Svenska Akademiens ordbok