abandonnere

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Orddeling

a•ban•don•ne•re

Verbum

abandonnere

  1. at opgive noget; at slå hånden af noget; at forlade noget; at prisgive eller forsage noget.
  2. (jura): At erklære et skib for tabt, og udbetalt forsikringssummen.

Eksempler

  1. Kablet var rustet op, jeg måtte abandonnere det.
  2. Kaptajnen abandonnerede skibet, da det tydeligvis var gået tabt.

Etymologi

Fra fransk abandonner (opgive, forlade), af oldfransk abandoner, afledt af a bandon (kontrol, jurisdiktion).

Udtale

  • IPA:  [a̝b̥a̝nd̥ʌ̟̞̹ˈne̝ˀʌ̟̞̹] eller IPA:  [a̝b̥ɑ̈ŋd̥ʌ̟̞̹-] eller IPA:  [a̝b̥a̝nd̥o̝-]
  • X-SAMPA: [a_rb_^a_rnd_^v_o"n_re_r?v_o] eller X-SAMPA: [a_rb_^A_"Nd_^v_o-] eller X-SAMPA: [a_rb_^a_rnd_^o_r-][1]

Bøjning

Imperativ
abandonner
Infinitiv
abandonnere
Præsens
abandonnerer
Præteritum
abandonnerede
Perfektum
har abandonneret

Afledte termer

Oversættelser

Kilder

  1. oversat efter bedste evne